Vores dyrebare opmærksomhed

Vores opmærksomhed er noget af det dyrebareste vi har. Opmærksomheden ”spiser” hele tiden. Det vi konsumerer, det vil sige, det vi giver vores opmærksomhed, fokus og energi til er den næring vores bevidsthed lever af. Selvom vi her er ude i et usynligt felt, glæder det, at du bliver hvad du ”spiser”!

Indenfor coaching opererer vi med det vi kalder fokusloven. En lovmæssighed der peger på hvor dyrebar vores opmærksomhed er. Østens visdom der med mindfulnessbølgen er skyllet ind over os de sidste mange år peger på det samme. Det vi giver vores opmærksomhed vokser, derfor er vores opmærksomhed det vigtigste vi har at give til os selv, hinanden og særligt vores børn.

Når du er bevidst om hvad du giver din opmærksomhed til har du et valg. Hvad vil du fokusere på? For det du fokuserer på, får du mere af!

Det lyder så enkelt, så hvorfor er det så svært?

En af grundende er nok, at vi er vilde med tomme kalorier, som TV-underholdning, computerspil og sociale medier. En anden er at vi drages mod drama i vores private liv, men også at vi lever i en kultur hvor det nærmest betragtes som en pligt at følge med i nyhederne, der ofte fodrer os med frygt. Frygt lammer vores skaberkraft!

Vi er nødt til at blive bevidste forbrugere, men det er ikke let, for når du først har set noget, kan du ikke, ikke se det og mange hjem er i dag udstyret med mange skærme, så det er Davids kamp mod Goliat. Af den grund har vi herhjemme valgt ikke at have fjernsyn. Det gør det uden tvivl nemmere. Det betyder ikke at vi ikke ser TV, men vi skal gøre mere for at vælge det til – og ja, vi falder i og vi nyder at lade os underholde.

Vi lever i en tid, hvor der er rift om opmærksomheden og mange bakser med angst og depression. Angst har også været en trofast følgesvend i mit liv og for mig har de vigtigste nøgler til at komme tilbage i balance været meditation og mindfulness. Redskaber der undersøger og træner opmærksomheden og giver adgang til at man kan lære sit sind at kende og skabe større bevidsthed. For mig, var det at få kontakt til mit eget indre rum, hvor der er lys, ro og en fornemmelse af evighed, en kæmpe hjælp. Det gav og giver mig stadig i dag en vished om at der er et sted hvor alt er godt, som jeg altid har med mig og som kun er et åndedrag væk.

Som ung nyuddannet pædagog havde jeg en drøm, om at få mere mindfulness ind i pædagogfaget. Mindfulness træner opmærksomheden og øger vores evne til empati. Empati og opmærksomhed er det mest værdifulde vi kan give til andre og bør derfor være det centrale omdrejningspunkt i et hvert pædagogisk virke. Vi har da også på samfundsplan en stærk forventning om at pædagoger og andre omsorgsfagfolk kan levere dette i uanede mængder i en presset hverdag. Samtidig har vi massive udfordringer med store mængder af opmærksomhedsforstyrrede børn, men hvorfor?

Hvad hvis opmærksomhed er noget vi skal lære?

Det er var mit spørgsmål da jeg startede på universitetet. Min første opgave havde titlen: Hvad er opmærksomhed? På det tidspunkt var der skrammende få studier at fordybe sig i. Fra kognitive og neurologiske studier ved vi en del om hvordan opmærksomheden fungerer, men meget lidt om hvordan den udvikles. Jeg fandt kun en halvvidenskabelig bog(”Børn og Opmærksomhed” fra 2002 af Mogens Hansen) der understøttede min tese om, at opmærksomhed er noget vi skal lære. Håber og tror der er sket meget på det område siden da, i hvert fald er jeg bekendt med studier der viser, at vores evne til fokuseret opmærksomhed er betydeligt reduceret efter smartphones og sociale medier. Vi skal hele tiden lige tjekke hvad der rør sig på de forskellige platforme og hvordan det går med vores små personlige investeringer. Jeg kan desværre sagtens genkende det, mine børn ser også mig stå og hænge med hovedet ned i skærmen, det er stærk teknologi der tager os tæt på dem der er langt væk og væk fra dem der er tæt på.

Så hvor vil jeg hen med alt det her?

Jeg vil gøre opmærksom på opmærksomheden i en tid hvor vi befinder os i en opmærksomhedskrise.

Jeg ønsker at vi som menneskehed skal forstå hvor afgørende og dyrebar vores opmærksomhed er. For hvis vi begynder at skabe bevidsthed om hvad vi giver vores opmærksomhed til, forærer det os en stor magt til at skabe en bedre virkelighed end den der dufter sødt af drama og hurtige kalorier.