Alt er energi - og noget om følelser
- gryditliv
- 18. nov. 2024
- 2 min læsning
Opdateret: 6. mar.
Alt er energi, som Einstein sagde. Det er en lovmæssighed jeg altid vender tilbage til. Selvom jeg ikke forstår det fulde koncept på et kvantefysisk niveau, forstår jeg, at det betyder noget hvordan vi går og har det, fordi vores individuelle energi bidrager til vores fælles energi.
Når jeg siger det, er det IKKE en opfordring til at vi skal "tvinge" os selv til at være positive hele tiden. Men det er en opfordring til at vi skal forstå mere om hvad følelser er og hvordan de hænger sammen med vores tanker, så vi kan begynde at tage større ansvar for vores tilstand.
Alting er altid i bevægelse og når vi "lyser" på vores følelser og tankemønstre med vores bevidsthed så ændrer de sig. Vores følelser er den gave vi er udstyret med så vi kan finde vej. Vi mærker os frem meget mere en vi ved af og hvis vi ikke kunne mærke lyst og ulyst og alle nuancerne der imellem var vi lorst. De fleste af os har en tendens til ikke at lægge mærke til når vi har det godt i hverdagen, hvor vi er raske og har venner og familie omkring os. De negative følelser stopper os i vores i vores flow, det gør de positive ikke, hvornår har du sidst stoppet op og tænkt: "Gud hvor har jeg det godt idag, gad vide hvad det handler om?"
De negative følelser har et rent biologisk forspring fordi de er knyttet til vores overlevelse, vi er kodet til at løse problemer. Derfor er det faktisk normalt at få det svært hvis man pludselig har god tid, for hvad skal ens problemløser hjerne så lave? Negative følelser er en opmærksomhedsmagnet og mange af os har motorveje af negative overbevisninger der fodre vores angst, ensomheds følelse og tristhed. I vores vestlige kultur skal vi derudover hele tiden være på vej og udvikle os og opnå opnå opnå, så vi er på mange måder kodet til at være efter os selv.
Men vi har altid et valg, men kun når vi bliver bevidste om de overbevisninger der styre vores tilværelse. I min coaching arbejder jeg med at kultivere bevidsthed der skaber fokus på ressourcer og muligheder. Det betyder ikke at de svære og tunge følelser ikke må være der, det er jo netop dem der udpeger de områder der trænger til opmærksomhed og bevidsthedens lys. Mørket motiverer lyset.
コメント